Kost

Sund mad giver sunde børn

I Kastaniegården har vi fokus på sundhed og vi har ansat en kok til at præsentere børnene for sunde måltider hver dag.

Vi giver børnene en bevidsthed omkring sunde madvaner i en tidlig alder ved at tale om sundhed og opfordre dem til at smage på maden.

Vi giver dem mulighed for at få kendskab til mange forskellige smagsoplevelser. I kosten indgår frokost- og eftermiddagsmåltid. 

Vi spiser delvist økologisk og bruger årstidens råvarer.Menuen skifter mellem suppe, fiske-, kød - og grøntsagsretter og rugbrød.

Det meste af maden er hjemmelavet. Maden bliver præsenteret, så den ser spændende og indbydende ud, og børnene er på skift med i køkkenet for at hente, smage og høre om maden.

Vi vil gerne inddrage børnene i tilberedelsen af maden og vi planlægger at indrette plads til og prioritere tid til dette.